Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 7, 2025
Strejke (russisk: Стачка) er en sovjetisk dramafilm fra 1925 instrueret af Sergej Eisenstein.
Filmen er en del af en planlagt serie i syv dele med titlen "På vej mod proletariatets diktatur". Som Eisensteins første spillefilm i fuld længde markerede den hans overgang fra teater til filmmediet. Hans næste film, Panserkrydseren Potemkin var ligeledes en del af den planlagte filmserie.
Filmen skildrer en strejke i 1903 på en fabrik i det før-revolutionære Rusland og den efterfølgende undertrykkelse af arbejderne. Filmen er bedst kendt for en sekvens mod klimakset, hvor den voldelige nedkæmpelse af strejken illustreres med krydsklipning med en okse, der slagtes.
Ved udgivelsen fik Strejke ros fra kritikere, men mange publikummer var forvirrede over dens excentriske stil. Den blev i 1950'erne og 1960'erne "genopdaget" af et vestligt publikum. Filmen anses i dag som et af Eisensteins mere tilgængelige værker og en stor inspirationskilde for mange af hans samtidige. ► Læs mere